OBS! Jeg tager ikke nye forløb ind pt.
Psykologen nær Skanderborg
Samtaleterapi til voksne med stress, angst og depression, sorg og livskriser.
Måske oplever du stress, indre uro, tristhed eller en følelse af at have mistet retning i livet. Du står måske midt i en livskrise eller har brug for et trygt sted at tale åbent.
Uanset hvad er du velkommen. Kig dig omkring, og hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at tage kontakt.
Jeg tilbyder samtaler til voksne og seniorer i min klinik i Stilling nær Skanderborg. Vi arbejder med det, der fylder for dig, og ud fra metoder, der kan hjælpe dig til mere balance, trivsel og retning i hverdagen. Samtaleterapi kan hjælpe dig med at håndtere både hverdagens stress, konflikter, mistrivsel og de større livskriser.
Jeg har en bred erfaring og interesse for de opgaver, vi møder i voksenlivet, og ikke mindst den sidste halvdel af livet. Derfor vælger også mange seniorer at opsøge mig, når de leder efter en psykolog.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Jeg tilbyder psykologsamtaler til voksne, som oplever:
Stress og belastningsreaktioner
Angst og bekymringer
Nedtrykthed og depressive symptomer
Sorg, tab og livskriser
Lavt selvværd og selvkritik
Oplevelse af manglende retning eller mening i livet
Du behøver ikke have en præcis problemformulering for at tage kontakt. Mange oplever blot, at noget ikke fungerer som det plejer, og det er ofte et godt sted at starte.
Sådan arbejder jeg
Jeg arbejder med udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), men tilpasser altid mine interventioner til dig og din problemstilling.
I terapien fokuserer vi på at:
forstå dig og dine handlinger og strategier.
forholde os åbent til følelser.
finde ind til dine værdier og det, der er vigtigt for dig.
Samtalerne tilpasses altid dig og dit tempo, og både samtaler i klinikken og online-sessioner er mulige.
Derudover er jeg i gang med en efteruddannelse inden for EMDR terapi (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), som er en yderst effektiv metode for dig, der kommer med traumer eller ubehagelige oplevelser i bagagen.
EMDR terapi er lidt anderledes end mange andre former for samtaleterapi. Vi taler mindre sammen, når vi først går i gang, og din hjerne gør det reparerende arbejde selv. I EMDR terapi giver vi blot din hjerne de bedste betingelser til at bearbejde den ubehagelige oplevelse selv. Jeg er med dig hele vejen, fortæller hvad vi skal og guider dig gennem det hele.
Praktisk information
Samtaler i klinikken i Stilling: Alhøjvej 2, 1. sal, Stilling, 8660 Skanderborg.
Altid gratis parkering.
Mulighed for online-samtaler.
Varighed: 55 minutter
Pris: 1.200 kr.
Jeg tager ikke lægehenvisninger.
- Jeg har kort ventetid.
Psykolog nær Skanderborg og omegn
Jeg tilbyder psykologsamtaler nær Skanderborg til voksne, som oplever psykiske udfordringer såsom stress, angst, depression og nedtrykthed, sorg eller livskriser. Klinikken er centralt placeret i Stilling og let tilgængelig for klienter fra Ry, Hørning, Solbjerg, Galten og omegn.
Som psykolog arbejder jeg ud fra en rolig, rummelig og tryg relation mellem klienten og mig. Jeg tilbyder både samtaler i klinikken i Stilling og online, hvilket for mange giver fleksibilitet i en travl hverdag.
Uanset om du bor i Skanderborg eller de omkringliggende byer, er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvordan et forløb kan se ud, og om jeg kan hjælpe dig.
Kontakt og booking
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Det er også helt i orden at tage kontakt, hvis du er i tvivl om, om psykologsamtaler er det rette lige nu.
Ring og læg en telefonbesked på tlf. 61474544, så ringer jeg tilbage til dig inden for 24 timer.
Send dit spørgsmål (uden personfølsomme oplysninger) til stinehermansen@protonmail.com.
Book din tid, når det passer dig, direkte i min online kalender. Har du brug for en hurtigere tid end kalenderen viser, er du altid velkommen til at sende en mail med en forespørgsel om en aftale med kort ventetid.
Velkommen inden for i klinikken














